Sid ned og bliv inden for ladets rammer
Når vi kører med højere hastighed på f.eks. landeveje(max 60 km/t), så skal I sidde på bænkene. Skulle uheldet være ude og jeg bliver nødt til at foretage en katastrofeopbremsning, vil risikoen for skader minimeres, hvis alle sidder ned. Når vi køre skal arme og ben samt andre lemesdele være indefor ladets rammer.
Drikkevare og glas
Medbring kun drikkevarer i dåse eller plast og drik kun af plastkrus. Glasskår på ladet er ikke godt når man har sommersandaler på. og en tur på skadestuen tager erfaringsmæssigt lang tid.
Adgang til bilens lad
Bagsmækken med stigen må KUN åbnes indefra i nødstilfælde, da den er tung og kan ramme bagved stående personer. Åbnes bagsmækken indefra af andre årsager end nødstilfælde stoppes turen og den eller de ansvarlige bortvises. Eneste adgangsvej til og fra ladet er stigen. Deltagere, der kravler over siden,bortvises.
Chaufføren har altid ret!
Mister man helt eller delvist førligheden og dømmekraften(af uransagelige årsager) og er det ikke sikkerhedsmæssigt forsvarligt at deltageren er på ladet, kan det blive nødvendigt, at vedkommende og chaufføren får en kammeratlig snak. Dette er alene chaufførens afgørelse.
Almindelig pli
De 5 bøjler over ladet er ikke til at hænge i. Det kan de ikke holde til – de er kun beregnet til at bære presenningen. Hvis de beskadiges, kan det være forbundet med personfare. Affald puttes i den dertil indrettet affaldsspand, og ikke ud over siden af bilen.
Rygning
Rygning og anden brug af ild er ikke tilladt på grund af brandfare.
Tilladelse og forsikring
Der er fra politiet givet tilladelse til denne Studenterkørsel, ligesom der er tegnet en speciel forsikring. Studenterbilen bliver hvert år synet for at sikkerheden skal være i top og ud fra dette bliver der så givet en tilladelse til kørertøjet.